Brugernavn:
Kodeord:
  Glemt kodord?
default-logo

Næstveds historie.

Næstved by.
For 879 år siden overdrog herremanden Peder Bodilsen store dele af sit gods til Skovklostret ved Næstved. Det medførte, at Næstved blev anerkendt som bysamfund.

Antal indbyggere i Næstved Kommune pr. januar 2014 – 81.404.

De første danskere på Næstvedkanten.
Stednavnet Næstved er dannet næs+tved dvs. “Rydningen ved næsset”. Hvem, der har givet stedet navn, kan vi ikke vide. Det kan være en vikingebonde, der har stået på Sandbjergets ryg og fulgt Susåens bugtede løb gennem landskabet. Eller måske snarere søfolk, der med deres skibe er sejlet ind gennem Mindegabet til Karrebæk Fjord og videre langs kysten til susåens gab. Det landskab, med Appenæs om styrbord og Ydernæs om bagbord, har sikkert inspireret dem. 4-5 km oppe ad åen finder de en rydning ved næsset, hvor Brotorvet ligger i dag. Her går de i land. Og pladsen har fået et navn.

Næstved en vigtig handelsby.
Næstveds beliggenhed med adgang til havet, men i god afstand fra kysten, hvor venderne hærgede i tidlig middelalder, har givet byen gode muligheder  for en voksende vare- og godstransport.

I slutningen af 1300-årene og i begyndelsen 1400-årene har Næstved været en af de vigtigst byer i Danmark, hvad angår handel med de nordtyske byer, Hansastederne. Det var navnlig Lybeck, der var en vigtig handelspartner i disse år,  men efterhånden mister Hansastederne indflydelse på handelsmarkedet, og  samtidig bliver åen og havnen generet af tilsanding fra sandbjerget. Dette samtidig med at fragtskibene begynder at blive større og kræver mere vand under kølen, betyder at der kommer færre skibe skibe ind til havnen i Næstved. Skibene må nu lægge til ved Karrebæksminde Havn og losse og laste i pramme, som transporterer varerne mellem Næstved og Karrebæksminde.

En havn bliver til.
Efter at projektet var vedtaget i byrådet den 27.10.1930 blev sagen sendt til ministeriet for offentlige arbejder. Her godkendtes projektet. Dog havde ministeren et forslag, idet man opfordrede Næstved kommune til at optage forhandlinger med De Forenede Papirfabrikker. For ministeriet var klar over, at hvis havnen skulle løbe rundt, så måtte man sikre de størst mulige indtægter til den nye havn.

Her begyndte tovtrækkeriet. For hverken Papirfabrikken eller Næstved kommunes havneudvalg ønskede at komme med det første udspil. Alle var nemlig klar over, at de indrømmelser man gav nu kunne blive dyre senere hen. Man kom derfor ingen vegne.

Derimod kom der i 1932 realitetsforhandlinger i gang, idet papirfabrikkens diriktør i samarbejde med stadsingeniøren udarbejdede et udkast til en overenskomst mellem havnevæsnet og papirfabrikken.

Denne overenskomst godkendes af alle parter, og projektets detaljer blev nu udarbejdet, så kanalbyggeriet kunne begynde i 1935. Arbejdet krævede, at man flyttede 2.300.000 kubikmeter jord, og det kunne have udryddet størstedelen af den sjællandske arbejdsløshed igennem mange år, hvis arbejdet skulle have været gjort med håndkraft. Men det blev i stedet udført af datidens største gravkøer, der hver kunne fylde tyve 2 kubikmeter tipvogne på to minutter. Og når arbejdsdagen for disse maskiner var 16 timer, så blev det til en del i løbet af en dag.

Derfor var denne del af Næstved en stor arbejdsplads, også i tiden efter at havnen stod færdig i 1937, for nye industrier blev ved med at komme til, efter at havnen den 3. juni var blevet forevist pressen.

Havnens officielle indvielse skete først året efter, ved at kongeskibet “Dannebrog” sprængte en udspændt silkesnor, den 21. maj 1938.

Næstved museum
Med historie fra Næstved og omegn gennem tiderne.
www.aabne-samlinger.dk/naestved/

Ole Nørgårds maritime hjemmeside 
Om Karrebæksminde og Næstved historie.
www.lodsen.dk